Den positive effekt af dagslys kan også mærkes under mindre målestoksforhold og i en bred variation af fysiske miljøer – fra boliger og arbejdspladser til skoler og universiteter. Derfor er det nok ikke nogen overraskelse, at lys viste sig at være en af de betydningsfulde faktorer i klasserummets indeklima, der påvirker elevers indlæringsevne.¹

Hvorfor dagslys?

Flere undersøgelser har nu vist, at dagslys ikke kun er godt for børns overordnede helbred og trivsel, det kan også forbedre deres faglige indlæring betydeligt.

En af disse undersøgelser¹, et stort EU projekt, dækkede 13 europæiske lande med deltagelse af i alt 2.387 børn. Konklusionen var, at børns indlæring kan forbedres med op til 15%, når elever opholder sig i klasseværelser med tilstrækkelig store vinduer, der sikrer at der er, såvel mere dagslys i rummet og et bedre udsyn til verden uden for.

I undersøgelsen ”The Clever Classrooms Study”², der blev gennemført på University of Salford i Manchester i England, var konklusionen, at gode lysforhold understøtter en fornemmelse af fysisk og mental komfort, og fordelene synes at række længere end til blot at gælde for synet.

Oasis Academy skole - Lærer i klasseværelse under Longlight modulære ovenlysvinduer.

Hvordan kan man designe med dagslys?

Dagslys må suppleres med kunstigt lys af god kvalitet, når mængden af dagslys uden for ikke er tilstrækkelig til at være hovedlyskilden. Dog bør man sigte mod, at dagslyset er den primære lyskilde i skolerne. Direkte sollys er generelt en velkommen lyskilde i bygninger i hele Europa, så længe den er ordentligt kontrolleret, når man har behov for det.

Dagslys, der passerer gennem vinduer orienteret mod nord, har en tendens til at være mere ’blødt’ og diffust, og ændringer i lysniveau og lysfarve er mindre, end for andre vinduesorienteringer. Når lyset kommer ind fra andre orienteringer, giver fx direkte sollys en høj lysintensitet, der vil give rum livligt lys med høj intensitet, der hvor solen rammer.

Gode dagslysforhold kan blive særligt udfordrende i dybe klasseværelser, hvor afstanden mellem vindue i facaden og den bagerste del af rummet er betydelig. Lyset fra vinduerne aftager hurtigt, jo længere ind i rummet, man befinder sig.

Fornuftig placering af ovenlysvinduer vil ofte være en rigtig god løsning i situationer, hvor rummets form eller størrelse ikke giver en passende dagslysmængde i hele rummet. Hvis der evt. ikke er mulighed for ovenlysvinduer, kan lystunneler være et effektivt alternativ.

En yderligere fordel ved at skabe åbninger, der trækker dagslys ind i rummet, er at der gives adgang til udsyn for brugeren. Man kan følge med i vejret og tid på dagen og året.

Der er en række faktorer, der skal tages højde for, når det vurderes, hvor meget dagslys, der kan komme fra vinduer i tag og facade. Disse faktorer er blandt andet rudernes lystransmittans, væg og lofttykkelse, rummets dybde, udvendig skyggende omgivelser enten fra bygningen selv (fremspring over vinduet som for eksempel altaner eller udhæng) eller andre bygninger. De udvendige skyggende omgivelser er desuden ofte mindre generende for tilgang til dagslyset for et ovenlys sammenlignet med et vindue i facaden. Når man sammenligner et ovenlys med et facadevindue af samme størrelse, vil ovenlyset give dobbelt så meget dagslys til rummet.

Selvbærende modulopbyggede ovenlysvinduer integreret i historiske skråtage - Musikakademiet, Hammelburg

Kontrol af blænding

Blænding opstår, når områder, med høj lysintensitet (for eksempel en solplet i rummet), befinder sig inden for synsfeltet eller når kontrastforholdene er store. Men vi er også tilbøjelig til at være lidt mere tolerante over for blænding fra vinduer⁴.

Selvom gode dagslysforhold er essentielt for et klasseværelse, er det fortsat nødvendigt at afskærme for dagslyset, når det er ønskeligt eller for at undgå evt. gener fra det direkte sollys. Med nutidens anvendelse af multimedia, interaktive whiteboards og projektorer i klasseværelserne etc. er det vigtig at have løsninger der er fleksible til at håndtere forskellige krav.

Med det som udgangspunkt, er det vigtigt at overveje vinduernes orientering og valg af afskærmning. For eksempel kan risiko for blænding fra facadevinduer begrænses ved persienner, der effektivt kan drejes, men fortsat bevare udsyn til det fri og tillade dagslys at komme igennem. Et alternativ til persienner er en permanent afskærmning, men dette kan afstedkomme behov for flere tiltag, afhængigt af individuelle krav og forhold.

Andre afskærmningsmetoder som for eksempel gardiner eller rullegardiner i stof, film eller perforerede materialer kan bruges. De vil reducere forekomsten af blænding i en vis udstrækning, afhængigt af materialets optiske egenskaber, vinduets orientering, geografisk placering og antal solskinsstimer, glassets areal og dets lystransmittans samt afstanden mellem bruger og lyskilde.

Solafskærmningens egenskaber og forskellig grader af mulighed for at reducere graden af blænding er angivet i den Europæiske Standard EN 14501 ”Jalousier og skodder” og den Europæiske standard EN 17037 ”Dagslys i Bygninger”. 

Kontrast er også et vigtigt aspekt og kan i sin enkelthed beskrives som forskellen i intensitet mellem to lyskilder i et tilgrænsende synsfelt. Eksempelvis, kan du overveje hvordan bilens lygter kan blænde om natten, mens det knapt ses i dagtimerne.

Som tommelfingerregel for “luminansforholdet” mellem visuelle opgaver og nære omgivelser (f.eks. nære eller perifere væg overflader) er det anbefalet ikke at overskride 1:10 inden for synsfeltet. I dag, og med moderne åbenplans kontorer, især med vinduer i det visuelle felt, kan ratioen være 20:1 eller højere mellem en vindue og en nærliggende vægoverflade. Denne luminans ratio er et udtryk for forholdet mellem luminansen inden for det central synsfelt og det perifere synsfelt af omgivelser³.

Facadevinduer vs. ovenlys

Afhængig af rummets udformning, kan gode dagslysforhold opnås i hele rummet ved fornuftig fordeling af vinduer i flere orienteringer og ved kombination af ovenlys og facadevinduer. Desuden kan strategisk placering af ovenlys ofte give tilstrækkeligt dagslys, også i de mørke vintermåneder, og samtidig sikre reduktion af blænding og give gode kontrastforhold.

I tillæg giver det mulighed for udluftning og medvirke til rimelige indetemperaturer i sommerperioden. Dertil bør vi ikke glemme betydningen af det at kunne se ud: “Når vi sidder ved siden af et vindue, vil vi hellere tolerere rigelig af dagslys, mens vi nyder udsigten, end vi ruller afskærmningen ned og anvender den kunstige belysning.”⁴

Dr. Knippenberg College - En fremtidsorienteret skole fuld af dagslys og frisk luft i Helmond, Holland

Bygningsstandarder og lysstyrke

Dagslys-ydeevne i et rum afhænger i høj grad af tilgængeligheden af dagslys og bygningens egenskaber (dvs. de dominerende klimatiske forhold). Den Europæiske standard Dagslys i bygninger (EN 17037) har ændret grundlaget for dagslysevalueringer. Standarden angiver en evalueringsmetode for dagslys i et rum for at sikre et tilstrækkeligt niveau af dagslys hele året. For at påvise, at EN-17037 overholdes, er det nødvendigt at vise, at der opnås et mål om illuminanceniveau på tværs af 50% af et referenceplan i mindst halvdelen af de årlige dagslystimer. For rum med lodrette eller skrå dagslysåbninger, skal der desuden opnås mindstemål af illuminanceniveau på tværs af 95 % af referenceplanet. Standarden foreslår to metoder til vurdering af dagslys:

• Metode 1: En beregningsmetode baseret på dagslysfaktor og årlig dagslystilgængelighed fra diffust ovenlys.  
• Metode 2: En beregningsmetode baseret på direkte forudsigelse af belysningsniveauer ved hjælp af klimadata som fokuserer på diffust ovenlys og direkte sollys pr time.  

Målet for dagslysniveau er baseret på bestemmelsen af en indvendig luminansstyrke der er højere eller lig med 300 lux. Dette svarer til kravet for lys på arbejdspladser (se nedenfor). Det minimale dagslysniveau er højere eller lig med 100 lux. I et rum oplyst kun med ovenlys i en næsten horisontal tagkonstruktion, skal dagslysmålet med 300 lux være opnået over 95% af det relevante gulvareal. The tilsvarende dagslysfaktor mål for hver europæisk hovedstad er tilgængelig i standarden, men der er højere værdier for lande placeret i det Nordlige Europa sammenlignet med lande placeret i det Sydlige Europa. Dette er grundet et fald i det dagslys der er til rådighed.  

De endelige lysniveauer, der er nødvendige for en bestemt visuel opgave, afhænger af opgavens karakter og visuelle miljø, hvor den udføres. En Europæisk standard, EN 12464-1: Lys og belysning – Belysning af arbejdspladser  - Del 1: Indendørs arbejdspladser, giver oplysninger om de indendørs lysniveauer, der gælder for et skolemiljø. 

Generelt anbefales følgende indvendige lysniveauer i skoler:

• 100 lux til rum, hvor visuelle opgaver er begrænset til bevægelse, f.eks. cirkulationsområder, korridorer osv.  
• 500 lux til rum, hvor skolebørn har brug for at udføre deres visuelle opgaver og have en følelse af velvære, f.eks. auditorier, foredragssale, praktiske lokaler og laboratorier, biblioteker, osv. I klasseværelser bør dette også være lysniveauet på tavlen/whiteboardet. I klasseværelser, der anvendes af små børn, siger standarden at kravet kan sænkes til 300 lux.  
• 750-1000 lux til rum, hvor visuelle opgaver er vanskelige og kræver, at små detaljer opfattes. 

European Standards 

EN 12464-1 “Light and lighting — Lighting of work places — Part 1: Part 1: Indoor work places” 

EN 14501 “Blinds and shutters - Thermal and visual comfort - Performance characteristics and classification” 

EN 17037 “Daylight in Buildings” 

Kilder

1. Impact of Lighting on School Performance in European Classrooms (2016) C. Maesano and I. Annesi-Maesano, CLIMA 2016, 12th REHVA World Congress 2016, Aalborg
2. Clever Classrooms (2015), Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester
3. CLEAR Luminance Ratios
4. "Design Innovations for Contemporary Interiors and Civic Art", Luciano Crespi, 2016