Med omtrent 200 skoledage på et skoleår i folkeskolen tilbringer de i løbet af deres liv næsten et helt år i et klasseværelse¹. De senere år har arkitekter påtaget sig et stort ansvar for at udvikle skolebyggeriet, så det står mål med moderne praksis for undervisning. Fokus på børns boglige præstationer er i mellemtiden ikke blevet mindre, så hvordan kan vi fortsætte med at udvikle skolebyggeriet, så det understøtter optimal læring, samtidig med at det bliver stadig sundere for børn at opholde sig i?

Det spørgsmål er måske mere vigtigt end nogen sinde før at finde svar på. Europa oplever lige nu en vækst inden for nybyggeri og renovering af uddannelsesinstitutioner, hvis omfang vi ikke har set siden 1970´erne. Det har givet både arkitekter og undervisere helt unikke muligheder for at gentænke uddannelsesinstitutionerne og det fysiske miljø således at de får en positiv effekt på læring og trivsel.

Nyskabende forskning på feltet

Der er allerede meget konkret erfaring på området, men nylig forskning fører egentligt bevis for at et grundigt arbejde med formgivning af selve klasseværelset kan resultere i, at børns indlæring inden for særligt de boglige fag øges betydeligt.

Forskningsprojektet er gennemført på University of Salford i Manchester, UK, i et team under Peter Barett, professor i ledelse af byggeri og ejendom. Projektets titel er HEAD (the Holistic Evidences and Design Project)². Teamet konkluderede, at forskelle i fysiske karakteristika for klasseværelser gav en variation i fremskridt for læring på 16 % i løbet af et år blandt de 3.766 skolebørn, der indgik i studierne. Kort sagt: jo bedre klasseværelser er formgivet, des bedre klarer børn sig bogligt.

De vitale elementer i formgivningen

Resultaterne i HEAD-undersøgelsen afslører, at nedenstående elementer i formgivningen er af helt grundlæggende betydning for, at læring i et klasseværelse bliver styrket.

• Dagslys
• Luftkvalitet
• Lyd
• Temperatur
• Indretning
• Stimulering

Det er første gang, man har ført isoleret bevis for effekten af den samlede formgivning af rum på brugere i virkelige situationer. Tidligere har man studeret enkeltstående elementer som for eksempel luftkvalitet. Indtil nu har det dog hovedsageligt været formodninger, der har ligget til grund for opfattelsen af, hvordan alle rummets elementer samlet set påvirker mennesker i virkeligheden.

Hen over tre år udførte forskerne på HEAD-projektet detaljerede undersøgelser af 153 klasseværelser fordelt på 27 meget forskellige skoler, mens de samlede statistikker for indlæring blandt de elever, der opholdt sig i rummene.

Betydningen af sensoriske faktorer

Forskerne fandt frem til resultaterne ved at isolere en bred variation af rummets sensoriske faktorer fra andre faktorer, som for eksempel eleverne selv og deres lærere, ved hjælp af statiske bearbejdning af data.

Som de bemærkede i deres forskningsrapport: “Det viser sig overraskende, at skolen som helhed (f.eks. størrelse, navigation, fagspecifikke faciliteter eller legearealer) ikke synes at være nær så vigtig som formgivningen af de enkelte klasseværelser. Budskabet er, at hvert eneste klasseværelse skal formgives grundigt”.

I e-bogen "Byg bedre skoler: 6 designelementer, der hjælper børns indlæring" kan du se guidelines for, hvordan resultaterne i HEAD-projektet kan implementeres i udviklingen af læringsmiljøer.

Det giver desuden mening at overveje, hvordan principperne for at skabe rammer for optimal læring kan omsættes til byggerier med andre aktiviteter. Mens vi bygger bedre klasseværelser, hvorfor så ikke bygge endnu bedre sundhedsfaciliteter, bedre arbejdspladser og endnu bedre boliger?

Kilder

1. SINPHONIE final report
2. Clever Classrooms – Resumé af HEAD-projektet