Et spørgsmål, som både undervisere og politikere vedvarende søger at besvare, er spørgsmålet om, hvad det præcis er, der får én skole til at fungere bedre end en anden.

Hvis vi ser bort fra de mest åbenlyse forhold som tilgængelige ressourcer eller det sociale nærmiljø, træder flere andre faktorer frem. Et forhold, der synes at være væsentligt, er, at selve skolebygningens udformning spiller en vigtig rolle for etableringen af det bedst mulige læringsmiljø for børn.

Hvor meget er for meget?

Skoler må nødvendigvis fungere som stimulerende miljøer for elever, men hvornår bliver stimulering til overstimulering? Undersøgelser af indretning af engelske pubber viser, at en overraskende stor grad af aggressiv eller utilpasset opførsel kan undgås ved at gøre brug af særlige designstrategier. For eksempel fandt man ud af, at alt for mange mættede farver fremmanede dårlig opførsel på de engelske pubber.

Lignende opdagelser kan også overføres til skoler. Undersøgelser viser, at skolernes udformning kan understøtte elevernes ydeevne, når der er arbejdet særligt med de visuelle forhold i klasseværelset. Det kan for eksempel være kompleksiteten i klasseværelsets udformning, farvebrug på flader eller møbler, mængden af synlige informationer i rummet, oplevelsen af orden frem for uoverskuelighed eller lysets kvaliteter.

Børn kan nemt blive overstimuleret af for mange mættede farver og for mange synlige informationer, men at udforme rummet som en ren hvid boks uden sansemæssige input er heller ikke den rette løsning. Børn har brug for rum, hvor de kan koncentrere sig, men de har også brug for noget, der vækker deres nysgerrighed og kan fungere som katalysator for læringsprocessen.

Videnskabelig forskning har vist sig at understøtte denne opfattelse med fakta. Godwin og Fisher påviste i en undersøgelse fra 2014², at børn under lav visuel påvirkning lod sig distrahere mindre og opnåede bedre faglige resultater end børn under høj visuel påvirkning. Undersøgelsen viste også, at børns faglige resultater var bedre i enkelt indrettede klasseværelser end i stærkt dekorerede klasseværelser.

Imidlertid pegede en anden undersøgelse af Read et al i 1999³ på, at differentierede rum med varierende loftshøjde og vægfarver understøttede samarbejdsvilje. Det blev imidlertid også påvist, at effekten kunne virke modsat, hvis rummet blev for komplekst. Det kan tyde på, at der er behov for at opnå en særlig balance i forhold til de nævnte parametre.

Mådehold i design af klasseværelser

I undersøgelsen Clever Classrooms fra 2015¹ så man nærmere på betydningen af klasseværelsers design ved at samle data fra 3766 elever i 153 klasseværelser på forskellige skoler i England. Undersøgelsen viste, at mængden af stimuli via kompleksitet og farver i klasseværelser tegnede sig for en fjerdedels betydning for de præstationer, der kunne henføres til designet af klasseværelset. Undersøgelsen viste også, at mens for stor og for lille kompleksitet førte til ringere vilkår for indlæring, var et balanceret niveau af visuel kompleksitet optimal.

Så hvordan kan vi opnå dette optimale niveau af stimulering? I undersøgelsen anbefales følgende:

• Gulve skal udformes, så de er tilstrækkeligt visuelt varierede for at stimulere elevernes opmærksomhed, mens de dog fortsat skaber en form for strukturerende orden. Kompleksitet kan stimulere positivt så længe følelsen af uoverskuelighed undgås.
• Visuelle foranstaltninger til at formidle information på vægge bør være gennemdesignede og understøtte organisering af indtryk. Det anbefales i øvrigt at efterlade 20-50 % af vægfladerne rene.
• Det bør undgås at udnytte vinduespartierne til udsmykning eller information, da det reducerer mængden af muligt dagslys.

Hvad med farver - er de stærke farver bedst?

Enhver, der har børn eller har tilbragt tid sammen med børn, ved, at de uden tvivl tiltrækkes af stærke farver. Imidlertid bør farver bruges klogt i klasseværelser. Jalil et al undersøgte i 2012⁴, hvordan forskellige farver påvirker arbejdsevnen, fremkalder bestemte former for adfærd, skaber negative eller positive oplevelser og påvirker humør og følelser. Konklusionen var, at farvelagte miljøer havde betydelig effekt på både elevers indlæringsevne og på deres trivsel.

I undersøgelsen Clever Classrooms blev farver med lav lysstyrke (hvid/dæmpede farver) vurderet i forhold til farver med høj lysstyrke (rød/orange). Stimulering via brug af farver viste sig som en statistisk krum kurve. Det vil sige, at de bedste resultater opnås ved at bruge farver med en afbalanceret lysstyrke.

Alting med måde

Altså ser det ud til, at når det gælder design af klasseværelser, er det i grænselandet mellem for lidt og for meget, at de rette løsninger skal findes. Selvfølgelig skal klasseværelser aldrig være kedelige og triste – børn opholder sig i dem for at udforske og for at lære. Samtidig bør overstimulering undgås. I arbejdet med klasseværelser skal afbalancering og fornemmelse for orden udforskes, hvis vi vil give de mest optimale forhold for vores børns læring. Arkitekter skal fortsat arbejde tæt sammen med forskere, undervisere og skolernes ledelser for at udforme de bedst mulige læringsmiljøer til og for fremtiden.

Kilder

1. Clever Classrooms (2015), Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester
2. Godwin and Fisher: Visual Environment, Attention Allocation, and Learning in Young
   Children: When Too Much of a Good Thing May Be Bad. 2014
3. Read et al: Impact of Space and Color in the Physical Environment on Preschool Children’s
   Cooperative Behavior, Environment and Behavior. 1999
4. Jalil et al: Environmental Colour Impact upon Human Behaviour: A Review. 2012.