Manglende eller utilstrækkelig ventilation fører til øget forurening, og det er et særligt problem i klasseværelser, hvor børn har adgang til mindre volumen per person på grund af mange elever i hver klasse. Flere undersøgelser viser tydelig evidens for en sammenhæng mellem elevers præstationer og øget ventilation af klasseværelset. Litteraturgennemgang af børn og indlæringsevne², viser at man kan forbedre børns præstation i test, fra et par procent og helt op til 15%, hvis man har et luftskifte, der ofte er højere end, hvad der typisk er i et klasseværelse.
I nyere forskning³ foretog man en intervention for at forbedre omfanget af ventilation i 16 klasseværelser. Resultaterne for arbejde ved computer, udført af mere end 200 elever, viste betydeligt hurtigere og mere præcis respons på beslutningsevne, visuel hukommelse og genkendelse af ord ved øget ventilation.
Ifølge de analyser man lavede i Clever Classrooms-projektet⁴, så anbefales følgende fire områder, der kan sikre bedre ventilation i klasseværelserne:
1: Kontrolleret ventilation
Facadevinduer og ovenlys med store flader, ideelt med flere muligheder for åbning, gør det muligt for brugere at ventilere klasseværelser effektivt under forskellige forhold. Vinduer med top-åbning og ovenlys, der er placeret højt i et rum med mekanismer, der gør dem lette at betjene, gør det muligt for den at lave effektivt udluftning. Der bør ikke opsættes gardiner, hvis de blokerer for luftens naturlige bevægelse.
2: Rummets volumen
Desto større klasseværelset er, des mere vil mængden af forurening fortyndes og des længere kan en god luftkvalitet opretholdes. I et gennemsnitligt klasseværelse med en volumen på 181 kubikmeter, 30 elever og ingen ventilation vil luftkvaliteten blive dårlig på bare 30 minutter.
3: Mekanisk ventilation
Hvor naturlig ventilation ikke er en mulighed eller problematisk at etablere, kan luftkvaliteten forbedres ved at anvende mekanisk ventilation.
4: CO₂-sensorer
CO₂ bruges ofte som en indikator for dårlig luftkvalitet i bygninger, hvor mennesker og deres aktiviteter er den største kilde til dårlig luftkvalitet. For eksempel vil luften udenfor have et CO₂ indhold svarende til ca. 400 ppm (ppm betyder ”parts per million” og 400 ppm betyder at der er 4 liter per 1 kubikmeter). I henhold til Europæisk standard⁵ vil et CO₂-niveau svarende til 1150 ppm give en tilstrækkelig god luftkvalitet, 1400 ppm sikrer god indendørs luftkvalitet i de fleste situationer, og 1600 ppm indikerer dårlig luftkvalitet. Ved at installere CO₂-sensorer i klasseværelserne, vil lærere kunne styre den indendørs luftkvalitet og følgeligt korrigere omfanget af ventilering.
Der er ingen tvivl om, at etableringen af et godt indeklima bør være helt i fokus i samtlige projekter, hvor skoler skal opføres eller moderniseres, når der skal skabes rammer for at elever kan modtage læring og trives og undervisere kan arbejde effektivt. Ordentlig ventilation er helt afgørende for disse bestræbelser, idet det er den eneste metode til at opretholde god luftkvalitet og at holde flygtige organiske forbindelser (VOC), partikler og andet luftforurening på et acceptabelt niveau i travle klasseværelser.
Kilder
- Why Indoor Air Quality is Important to Schools (EPA)
- Fraunhofer-Institut für Bauphysik IBP (2015) Impact of the indoor environment on learning in schools in Europe (Study Report)
- Bako-Biro et al: Evaluation of indoor environmental quality conditions in elementary schools׳ classrooms in the United Arab Emirates, 2012
- Clever Classrooms, Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester (2015)
- CEN (2007) EN 15251: Indoor environmental input parameters for design and assessment of energy performance of buildings.