Ovenlys i polycarbonat (PC) anvendes typisk i industri- og lagerbygninger, hvor der samtidig er krav om brandventilation.
PC-ovenlys er en prisbevidst løsning, med et flot udseende, som ydermere giver et behageligt lysindfald samt den nødvendige udluftning i kombination med enten komfort- eller brandventilation.
Størrelserne på ovenlysene er som regel standardstørrelser, men disse kan naturligvis tilpasses alt efter dine specifikke ønsker og behov.
PC-ovenlys fremstilles af polycarbonat, som er et termoplastisk materiale med høj vejrbestandighed og særdeles høj slagstyrke. PC-pladerne er fremstillet med en UV-beskyttet overflade, som forlænger produktets levetid og forhindrer langt de fleste UV-stråler i at trænge igennem ovenlyset.
PC-pladerne er indfattet i ekstruderede aluminiumsprofiler, og den udvendige tætning mellem aluminium og polycarbonat er foretaget med butylpakning. Indvendigt er ovenlysene forsynet med kuldebrossikring, der er med til at forbedre U-værdien og samtidigt hjælper med til at undgå, at eventuelt kondensvand trækker ned i karmen.