Skotrendelys i polycarbonat (PC) anvendes i bygninger, hvor der er ønske om et mere eksklusivt design. Med PC-skotrendelys er du endvidere garanteret et godt lysindfald samt minimal gennembrydning af tagfladen.
PC-skotrendelys fremstilles af polycarbonat, som er et termoplastisk materiale med høj vejrbestandighed og særdeles høj slagstyrke. PC-pladerne er fremstillet med en UV-beskyttet overflade, som forlænger produktets levetid og forhindrer langt de fleste UV-stråler i at trænge igennem ovenlyset.
PC-pladerne er indfattet i ekstruderede aluminiumsprofiler, og den udvendige tætning mellem aluminium og polycarbonat er foretaget med butylpakning. Indvendigt er ovenlysene forsynet med kuldebrossikring, der er med til at forbedre U-værdien og samtidigt hjælper med til at undgå, at eventuelt kondensvand trækker ned i karmen.