Modularitet

Det modulære system – fra et enkelt modul til en yderst skalerbar ovenlysløsning

VELUX ovenlysmoduler tilfører alle fordelene ved modularitet til ovenlys og glastage. Lige fra glaskvaliteten til motorerne og den integrerede afskærmning er ovenlysmodulerne designet til at fungere som ét enkelt system fra det øjeblik, hvor de bliver produceret.

Modulet

Alle moduler produceres på vores fabrik, hvilket betyder, at hver eneste komponent er testet grundigt og integreret i et kontrolleret miljø. Alle komponenter er desuden af allerhøjeste kvalitet og bygget til at modstå tidens tand.

Alle præfabrikerede moduler er CE-mærket og leveres med tilpassede inddækninger og integreret isolering.

Præfabrikerede VELUX ovenlysmoduler leveres med perfekt matchende beklædning, inddækning og rullegardiner

Systemet

Modulerne passer perfekt sammen, så der skabes et strømlinet vandtæt system – et ensartet glastag, der lukker masser af dagslys ind.

Alle ovenlyssystemer konfigureres ud fra det samme grundmodul og kan følge samme hurtige monteringsproces, så du hurtigt kan forsegle taget under ugunstige vejrforhold og komme videre med denne indvendige del af byggeriet.

På vores kvalitetsstyrede produktionsanlæg overvåger vi alle aspekter af produktionen for at sikre perfekt tilpasning – og resultatet er vores vandtætte, lufttætte og holdbare ovenlyssystem.

Illustration af løsning med lysbånd

Løsningen

Det alsidige ovenlyssystem giver dig en række forskellige designmuligheder til forskellige typer kommercielle bygninger, f.eks. indkøbscentre, kontorer, uddannelsesinstitutioner, hoteller og hospitaler.

Alle konfigurationer af ovenlysmoduler er baseret på det samme enkeltmodul og den samme grundlæggende monteringsproces. Det er ikke nødvendigt at specificere forskellige moduler til forskellige løsninger.


Lysbånd


Rytterlys


Klinkløsning


Atrium