{{curreentCase.CaseSelected.Header}}

Løsningen tog udgangspunkt i de eksisterende forhold, hvor ovenlys og styringssystem i høj grad blev udskiftet som en 1:1-løsning

Da logistikvirksomheden Frode Laursen ønskede at ændre anvendelsen af deres lagerbygninger i Jyderup, opstod der nye krav til både bygningernes indeklima og brandsikring. Lagerhallerne skulle omdannes til køle- og svalehaller, hvilket betød, at dagslys ikke længere var en prioritet. Til gengæld skulle bygningernes brandtekniske funktioner fortsat opfylde gældende krav.

I samarbejde med VELUX Commercial blev der derfor udviklet en løsning, hvor ovenlysene primært fungerer som en integreret del af bygningernes røgudluftningssystem.

“Det har været meget kompetente folk, der har fundet på de her løsninger fra VELUX Commercial og det har bare fungeret kanongodt.”

— Tomy Riis-Christensen, Byggeleder, Frode Laursen

For VELUX Commercial er projektet en typisk leverance i en større virksomheden, hvor vi står for hele leverancen. Det indebærer, materialeleverance, montageleverance og elentreprise. Det er på den måde et stort samlet projekt, som kunder køber fra VELUX Commercial.

“Alle bygninger er ikke ens og derfor kræver alle bygninger deres egne specialdesigende løsninger. Hvis man henvender sig til VELUX Commercial i forbindelse med brand- og røgudluftningsprojekter, så får man en virkelig kompetent rådgiver og sparringspartner i hele forløbet og vi er med kunden fra start til slut.”

— Johnni Taylor Adsbøl, Area Sales Manager, VC Project Sales Denmark

Fokus på brandsikkerhed frem for dagslys

I forbindelse med renoveringen stod VELUX Commercial for den samlede entreprise omkring udskiftningen af bygningernes eksisterende ovenlysanlæg. I alt blev 96 ovenlys renoveret og tilpasset den nye anvendelse af bygningerne.

Der blev installeret hvælvede PC-ovenlys med fler-lags PC-kanalplader, i gennemfarvet grå, som var medvirkende til at der ingen lysgennemgang blev via ovenlysene. Da hallerne fremover skulle anvendes som køle- og svalehaller, var behovet for naturligt lys begrænset. Ovenlysenes primære funktion blev derfor at sikre effektiv røgudluftning i tilfælde af brand.

Løsningen sikrer, at bygningerne fortsat lever op til de nødvendige brandtekniske krav, samtidig med at de understøtter de nye driftsmæssige behov.

En renovering med fokus på eksisterende brandforhold

Projektet hos Frode Laursen er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at få vurderet de eksisterende brandtekniske forhold tidligt i en renoveringsproces.

Det var ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på udskiftningen af ovenlysene. Der skulle også tages højde for den funktion, som det oprindelige anlæg havde haft, og hvordan denne funktion kunne videreføres i den nye løsning.

Samtidig ønskede kunden at reducere antallet af ovenlys i bygningerne, blandt andet fordi de nedkølede lagerområder ikke længere havde samme behov for dagslysindfald som tidligere.

Løsningen tog derfor udgangspunkt i de eksisterende forhold, hvor ovenlys og styringssystem i høj grad blev udskiftet som en 1:1-løsning. På den måde kunne den oprindelige funktion videreføres, samtidig med at anlægget blev tilpasset bygningernes fremtidige anvendelse.

Tæt samarbejde skabte den optimale løsning

For at sikre den rette dokumentation og myndighedsmæssige afklaring valgte Frode Laursen at inddrage en brandteknisk rådgiver sammen med VELUX Commercial, tidligt i processen.

Det gjorde det muligt at gennemgå de eksisterende godkendelser og fastlægge, hvordan de nye forhold skulle håndteres korrekt. Dermed blev de brandtekniske rammer afklaret på et tidligt tidspunkt, hvilket skabte et solidt grundlag for projektets videre forløb.

Samarbejdet mellem bygherre, brandrådgiver og VELUX Commercial sikrede samtidig sammenhæng mellem alle projektets elementer – fra ovenlys og styring til elinstallationer, erstatningsluft, dokumentation og den samlede brandsikringsløsning.

Fleksible PC-ovenlys til industri- og lagerbygninger

De valgte PC-ovenlys er særligt velegnede til uopvarmede eller let opvarmede bygninger og anvendes ofte i industri- og lagerbyggerier.

Løsningen er opbygget med PC-kanalplader, som under normale forhold giver et behageligt og diffust lysindfald. Samtidig kan ovenlysene leveres med funktioner til komfortventilation, røgudluftning og brandventilation i overensstemmelse med DS/EN 12101-2.

PC-ovenlys fås i flere forskellige udførelser:

  • Hvælvede ovenlys
  • Plane ovenlys
  • Rytterformede ovenlys

Derudover kan de leveres med både faste og oplukkelige karme afhængigt af bygningens behov og krav.

Resultatet

Projektet i Jyderup demonstrerer, hvordan en grundig vurdering af eksisterende forhold kan skabe et vellykket renoveringsprojekt. Ved at kombinere tidlig brandteknisk rådgivning med en målrettet udskiftning af ovenlysanlægget lykkedes det at tilpasse bygningerne til deres nye funktion uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.

Resultatet er en fremtidssikret løsning, hvor bygningernes brandtekniske funktion er bevaret, samtidig med at lagerhallerne er optimeret til deres nye rolle som køle- og svalehaller.

Projektinfo


{{property.PropertyName}}

{{pValue.PropertyValue}}

Produkter anvendt i projektet

96 x PC-ovenlys

PC-ovenlys

PC-ovenlys er en fleksibel ovenlysløsning til de uopvarmede eller let opvarmede bygninger og anvendes ofte i industri- og lagerbygninger.

Læs mere

Leveret: 96 moduler

PC-ovenlys

PC-ovenlys er en fleksibel ovenlysløsning til de uopvarmede eller let opvarmede bygninger og anvendes ofte i industri- og lagerbygninger.

Læs mere
Projektsupport til ovenlysmoduler

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Vores ovenlysspecialister sidder klar til at rådgive dig igennem hele processen fra design til montering.

Få projektrådgivning
Price estimate - icon

Få et prisoverslag

Bed om et prisoverslag på din ovenlysløsning

Få et prisoverslag

Andre referencer