VELUX Commercial og den danske datavirksomhed Legacy indgår et strategisk partnerskab, der skal fremme datadrevne renoveringer i den danske bygningsmasse.
VELUX Commercial er en del af VELUX Gruppen og sikrer dagslys- og ventilationsløsninger i kommercielle bygninger, mens Legacy udvikler digitale værktøjer baseret på energidata, som bruges af bl.a. ejendomsinvestorer og pensionskasser til at analysere renoveringspotentiale.
Partnerskabet kombinerer Legacys unikke adgang til energi-, og forbrugsdata med VELUX Commercials position som en af Europas førende leverandører af dagslys- og ventilationsløsninger samt deres stærke distributionsnetværk i den danske byggebranche.