Brand og røg tænkt ind fra starten af et projekt

Integreret løsning

Brand og røg tænkt ind fra starten: Integreret løsning til Startex i Støvring.

Når brandventilation og røgudluftning skal fungere effektivt i en bygning, handler det om langt mere end at vælge de rigtige produkter. Det kræver en gennemtænkt løsning, hvor projektering, styring, dokumentation, installation og drift spiller sammen.

Det er netop tankegangen bag den løsning, som VELUX Commercial har leveret til Startex' nye industrihal i Støvring. Her er brandsikkerhed, røghåndtering og dagslys samlet i én integreret løsning, hvor VELUX Commercial har haft ansvaret gennem hele processen fra rådgivning og projektering til installation og idriftsættelse.

I det her projekt, er der installeret et ABV anlæg – et automatisk brand ventilationsanlæg. I det her tilfælde sidder der et anlæg, hvor der skal komme noget aerodymanik igennem i tilfælde af brand. Det er her opfyldt med et lysbånd, hvor der sidder otte dobbeltklapper, som vil åbne og køre op, i tilfælde af brand.

Luftfoto af Startex' industribygning i Støvring med tagmonteret brandventilationsanlæg.

Mere end ovenlys

I mange industribyggerier er ovenlys en central del af bygningens brandstrategi. Ved brand kan de sikre effektiv bortledning af røg og varme, hvilket kan forbedre forholdene for evakuering, beskytte bygningen og understøtte redningsberedskabets indsats.

Hos Startex blev der derfor ikke blot leveret ovenlys, men et komplet brandventilationsanlæg, hvor alle komponenter er udviklet til at fungere som én samlet løsning.

Michael Kirk

Projektrådgiver hos VELUX Commercial

Vores mål var at skabe en løsning, der både opfylder de nødvendige brandkrav, sikrer optimale dagslysforhold og fungerer stabilt i den daglige drift. Derfor tog vi ansvar for hele processen, fra rådgivning til aflevering.

Nærbillede af en tagventilationsklaps åbningsmekanisme, set nedefra.
Nærbillede af et klaphængsel monteret på tagfladen.

Tidlig afklaring skaber den rigtige løsning

Den nye industrihal på 808 m² blev opført med fokus på både arbejdsmiljø og brandsikkerhed.

For at sikre, at løsningen levede op til bygningens brandstrategi, blev kravene til brandventilation afklaret tidligt i projektforløbet. Det gjorde det muligt at integrere både ovenlys, brandventilation, elinstallationer og styringssystemer allerede i projekteringsfasen.

Johnni Taylor Adsbøl

Area Sales Manager hos VELUX Commercial

Når vi arbejder med brandventilation, handler det om at se på hele anlægget og ikke kun de enkelte produkter. Vi hjælper kunderne med at reducere kompleksiteten ved at samle rådgivning, projektering, installation og dokumentation hos én samarbejdspartner.

To teknikere i sikkerhedsveste inspicerer styretavlen til brandventilationsanlægget.

Stabil brandventilation med SA Power dobbeltklapsåbninger

Løsningen omfatter et CRL-lysbånd i aluminium kombineret med otte SA Power dobbeltklapsåbninger, som fungerer som en integreret del af bygningens termiske ABV-anlæg.

Anlægget består af:

  • CRL-lysbånd på 2,0 × 36,0 meter
  • 8 SA Power dobbeltklapsåbninger på 2,0 × 2,40 meter
  • Aerodynamisk åbningsareal på cirka 24 m²
  • Termisk ABV-anlæg
  • 3-partsinspektion
  • Komplet el-installation med kabelføring og tilslutning

Til projektet blev der valgt dobbeltklapsåbninger frem for traditionelle enkeltklapper. Når klapperne åbner mod hinanden, opnås en mere stabil konstruktion, hvilket er særligt vigtigt ved større åbninger, hvor driftssikkerhed og funktionalitet er afgørende.

"Vi valgte dobbeltklapsåbningerne i samarbejde med Bundgaard Byg, fordi de giver en langt mere stabil løsning end enkeltklapper, særligt i større størrelser som her. Det giver ekstra sikkerhed og driftssikkerhed for bygningsejeren," forklarer Michael Kirk.

Nærbillede af en SA Power dobbeltklapsåbning, vist åben.
Indvendigt nærbillede af mekanismen på en SA Power tagklap.

Én samlet samarbejdspartner med ansvar for hele løsningen

Brandventilation er et teknisk system, hvor flere elementer skal fungere sammen. Ovenlys, motorer, styringscentral, elinstallationer og dokumentation skal alle projekteres og udføres korrekt for at sikre, at anlægget fungerer efter hensigten.

Derfor har VELUX Commercial haft det samlede ansvar for:

  • Rådgivning og projektering
  • Teknisk sparring omkring brandstrategi
  • Levering af ovenlys, brandventilation og styringer
  • Projektspecifikke el-d